HSK    Information:   Profil
  dok_hev_01.html
 















































Kontakt os

Tilbage:  Top

Tilbage:  menu



 




 

 

 


Hvem er vi ?

logo

Stiftet den 27. februar 1927


HSK er en klub under Håndværkerforeningen (Hvf.). HSK er stiftet i 1927 og er dermed den ældste af Hvf`s klubber..

Medlemsskab af Håndværkerforeningen er således en forudsætning for at blive medlem af HSK. Du kan kontakte Hvf. ved at gå tilbage til linket på forsiden.

HSK er stiftet d. 27. februar 1927, som en sammenslutning af Skydeklubben (officielt stiftet i 1857) og Kegleklubben (stiftet 1916).

Det sociale samvær og den gode stemning prioriteres særdeles højt. Påklædning og omgangstonen er fri og afslappet. Kontingentet er p.t. 400,00 kr/sæson.

Sæsonen er fra september til maj. Vi mødes den første og tredje onsdag i måneden i sportslokalerne:

Håndværkerhaven 49, 2400 København NV

En mødeaften er berammet fra kl. 18.00 - 22.00, men der er normalt adgang til lokalerne fra ca. kl. 16.00 for socialt samvær, billard og kortspil. Mødet starter med fælles spisning kl. 18-19.00, hvorefter  kaffen (med kage) kan nydes i de tilstødende lokaler. Diverse aktiviteter åbnes ca. kl. 19.30.

Der er ikke pligt til at deltage i spisningen, men denne er en vigtig del af det sociale samvær, og formanden vil under spisningen give diverse meddelelser og kundgøre resultatlisterne fra det forrige møde samt uddele vinpræmie. Det er derfor undtagelsen, hvis man udebliver.

 Klubben tilbyder følgende aktiviteter på alle ordinære mødeaftner:

  • Skydning på egen 12,5 meter bane (10-skuds + 4-skuds skydning samt Revolver)
  • Keglespil på egen bane (15 kast + Kongespillet)
  • Dart  (efter ønske)
  • Billard

Der stilles absolut ingen krav til "forkundskaber", alle kan være med. Vort handicap system sikrer alle en fair og lige chance. Skydning, Keglespil og Dart er konkurrence discipliner, der udløser vinpræmier på alle mødeaftner. På basis af sæsonens individuelle resultater overrækkes der pokaler i forbindelse med den årlige fugleskydning. Vinderne æres som de æres bør, men der er, som i alt andet vi foretager os, tale om yderst afslappede konkurrencer. Det drejer sig om, at være med.

 Faste årlige arrangementer:

  • Fugleskydning og kåring af årets fuglekonge afholdes den 1. mandag i juni.
  • Sæsonens store fest, Kongefesten, hvor vi fejrer vore tre nykårede "Konger" (Keglekongen, Skyttekongen og Fuglekongen), afholdes hvert år i november og er med damer.

    Vi forventer, at du agter at deltage i disse to arrangementer, der betragtes som en integreret del af klublivet.
Efterstående arrangementer skal betragtes som yderligere tilbud med helt frivillig deltagelse:
  • Juleafslutning i december, ligeledes med damer.
  • Fødselsdagsfesten i februar-

Synes du, at det lyder spændende, så klik ind på de øvrige sider for yderligere information om hvorledes du lettest kontakter os.

Det er muligt, helt uforpligtende, at være med som gæst et par gange for at se om det er noget for dig. Desværre kan vi dog ikke garantere dig en "straks" optagelse, idet medlemstallet er begrænset af klublokalernes størrelse og banernes kapacitet, men ring eller mail for at høre nærmere om øjeblikssituationen.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen





   <<  Tilbage